Et rødt æble til Siscon
”Vi overholder ikke bare reglerne – vi kan også dokumentere det!”
HeroBase er en rigtig solstrålehistorie om en ambitiøs iværksættervirksomhed, der aldrig har gået på kompromis med informationssikkerhedsarbejdet. Kenny Luttinen Andreasen, CTO og CIO hos HeroBase, forklarer os, at kontakten til Siscon opstod ud fra flere behov. Som udvikler af software til bl.a. callcentre, var der et internt ønske om at have ’førertrøjen’ på, når det kommer til informationssikkerhed. HeroBase bliver også oftere mødt med krav fra store kunder som fx TDC og Kræftens Bekæmpelse om en ISAE3402 erklæring.
Introduktionen af GDPR speedede hele processen op, og Kenny kastede sig ud i et ambitiøst projekt. Han havde kortvarigt mødt Siscon på en messe, og inviterede Siscons sælger en tur til Søborg. Han vidste ikke præcis, hvad han havde brug for, eller hvad det specifikt krævede for at komme derhen, hvor Herobase ønsker at være. Mødet med sælgeren var en ’øjenåbner’, og hans første kommentar til hans ledelseskollegaer var: ”Hvis Siscons sælgere har så godt styr på det, må resten af firmaet også være knalddygtige!”.