Kend dine GAPs og skab resultater
At udføre og få mest udbytte af sin GAP-analyse er ikke altid lige så nemt, som det kan lyde. Det kræver, hvad enten det handler om efterlevelse, certificering, erklæring eller udvikling, at du lægger kræfterne de steder, der rent faktisk flytter virksomheden i den ønskede retning, så opnåelse af målet lykkes.
En GAP-analyse giver dig og virksomheden et billede af, hvor I står nu i forhold til, hvor I gerne vil hen – så I efterfølgende kan udarbejde en plan for, hvordan I kommer dertil. Der kan være mange grunde til, at virksomheder ønsker at udarbejde en GAP-analyse. Det kan være en ISO-efterlevelse/certificering, en revisions-erklæring i nærmeste fremtid eller blot et ønske om at udvikle virksomheden.
Uanset grunden, er en GAP-analyse værdifuld. For i en konstant udviklende verden bør virksomhedens informationssikkerhed følge med – og det er dét en GAP-analyse skaber rammerne for.
Få en erfaren tovholder, der bevarer overblikket og sikrer, at dine ressourcer bliver brugt effektivt – så din virksomhed kommer trygt og sikkert i mål.