Udfordringen: Behov for bedre overblik og sammenhæng
Baggrunden for at se efter en GRC-løsning var et ønske om at øge modenheden inden for informationssikkerhed og databeskyttelse.
Sundhedsstyrelsen havde behov for bedre at kunne dokumentere efterlevelsen af de forskellige krav, styrelsen er underlagt. Samtidig manglede der et samlet overblik over aktiver og især over, hvordan de forskellige dele hænger sammen.
Sofie Eden Ekstrøm arbejder som databeskyttelsesjurist i det team, der har ansvar for databeskyttelse, informationssikkerhed og cybersikkerhed.
”Det, vi manglede, var sammenkoblingen. Hvordan hænger et system sammen med arbejdsgangene, og hvad sker der for eksempel, hvis der sker noget med en server? De sammenhænge manglede vi et overblik over.”
Det eksisterende journaliseringssystem var ikke udviklet til den type arbejde. Derfor begyndte Sundhedsstyrelsen at lede efter en mere specialiseret løsning.
Hvorfor valgte Sundhedsstyrelsen ControlManager™?
Brugervenlighed var et vigtigt kriterium. Teamet er lille, og løsningen skulle derfor kunne holdes opdateret uden at kræve mange ressourcer.
Samtidig var det vigtigt, at den enkelte bruger kun bliver præsenteret for det, der er relevant for vedkommendes opgave.
For Sofie Eden Ekstrøm var fleksibiliteten desuden afgørende.
“Jeg ledte efter noget, jeg kunne tilpasse så meget som overhovedet muligt til vores behov. Nogle systemer har nogle faste kasser, og hvis man ikke passer ind i dem, kan det være svært at få det ud af løsningen, man gerne vil.”
Sundhedsstyrelsen fandt frem til ControlManager™ gennem en spørgerunde blandt andre styrelser i ministeriets koncern. Her blev løsningen anbefalet af en anden styrelse, som allerede anvendte ControlManager™ og var glad for det.
Efter at have set løsningen i brug og efterfølgende fået en demonstration hos Siscon var konklusionen klar.
“Vi bookede en demonstration og fandt ud af, at det faktisk var lige præcis det, vi ledte efter.”
Et onboardingforløb med tæt sparring
Samarbejdet med Siscon har været en vigtig del af implementeringen.
Fra starten var der lagt en plan for onboardingforløbet med løbende opfølgning. Det var væsentligt for Sofie, som på daværende tidspunkt stod relativt alene med arbejdet og endnu ikke havde en informationssikkerhedskoordinator i teamet.
“Det var ikke bare: ‘Her er en løsning – held og lykke’. Det var meget tydeligt, at Siscon gerne ville have, at vi skulle lykkes med at bruge produktet ordentligt og få noget ud af det.”
Sparringen har været praktisk og konkret. På møderne er funktionerne blevet gennemgået sammen, hvorefter Sofie selv har arbejdet videre med dem frem mod næste møde.
Det har gjort det lettere at lære løsningen at kende og selv kunne arbejde videre i den.
“Jeg synes helt sikkert, at det, der har gjort en stor forskel, er, hvor meget hjælp jeg har fået. Vi har siddet og gjort tingene sammen, og bagefter har jeg selv prøvet. På den måde får man det ind under huden.”
Sundhedsstyrelsen er fortsat i gang med at bygge løsningen op. Med en ny informationssikkerhedskoordinator i teamet fortsætter den løbende sparring med Siscon, så arbejdet kan udvikles i takt med organisationens behov.
“Book en demonstration”
På spørgsmålet om, hvad hun vil sige til andre organisationer, der overvejer ControlManager™, fremhæver Sofie især muligheden for at tilpasse løsningen.
“Jeg vil sige: Book en demonstration. Min oplevelse er, at løsningen kan tilpasses jeres behov. Man skal bare spørge, hvis man er i tvivl – og når man bliver god nok til det, kan man gøre det selv.”
Om Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen er Danmarks øverste sundhedsfaglige myndighed og udarbejder blandt andet sundhedsfaglige anbefalinger og retningslinjer for sundhedsvæsenet.
Selvom Sundhedsstyrelsen ikke har klassisk sagsbehandling i samme omfang som mange andre offentlige myndigheder, håndterer organisationen oplysninger, som skal beskyttes. Det handler også om borgernes tillid til, at Sundhedsstyrelsen passer godt på deres oplysninger.
Sundhedsstyrelsen beskæftiger mere end 200 medarbejdere og er en styrelse under Sundheds- og Kirkeministeriet.