KURSUS-DAG I TILLÆG TIL KONFERENCEN

    Kurserne i forbindelse med konferencen var en stor succes sidste år.
    Derfor har du igen i år mulighed for at tilmelde dig kursus, som tillæg til konferencedagen med en praktisk indgangsvinkel til relevante emner.

    Tid og sted
    18. september 2019
    10.00-16.00

    Hotel Marriott Copenhagen
    Kalvebod Brygge 5
    1560 København

    Kursuspris:
    Pris pr. deltager er kr. 4.990,-

    Middag og Overnatning
    Prisen inkluderer:
    Forplejning under hele kurset
    Fælles middag på Fru Nimb samt adgang til Tivoli
    Overnatning i enkeltværelse på Hotel Wakeup

     

    Vælg imellem tre spor:

    Spor 1: GDPR for informationssikkerhedsfolk (Primært for IKKE-ControlManager brugere)
    Bliv introduceret til nogle af de problemområder, som EU-persondataforordningen introducerer. På kurset vil det blive gennemgået, hvordan du med udgangspunkt i risikovurdering for datasubjektet får indarbejdet en rød tråd fra risikoen, en beskrivlese af behandlingsaktiviteter samt de tekniske og organisatoriske sikringsforanstaltninger og derfra integration ind i en eventuel leverandørstyring, herunder databehandleraftaler. Egenkontrol og auditering vil blive gennemgået med henblik på at sikre løbende opfølgning på de aktiviteter, som er iværksat for at sikre datasubjektet og dets rettihgeder.

    Målet med kurset er at klæde dig på til at agere sparringspartner for GDPR-implementering/-arbejdet i egen organisation.
    Forudsætning for deltagelse i kurset er grundlæggende viden om informationssikkerhed.
    På kurset inddrages og benyttes IKKE ControlManager™. Kurset er tiltænkt dig, der IKKE anvender ControlManager™.


    Spor 2: GDPR i ControlManager™

    Bliv guidet igennem et eksempel på hvordan du opbygger din GDPR-dokumentation i ControlManager™. Du får forståelse for hvor GDPR-dokumentationen er placeret i ControlManager™ og hvordan de enkelte moduler anvendes til GDPR compliance. I eksemplet tages der udgangspunkt i behandlingsaktiviteter, datakortlægning, instrukser, revisionserklæringer, databehandleraftaler, gap-analyser, DPIA og efterlevelsesdokument – alt i alt GDPR-dokumentation i ControlManager™ fra A-Z.

    Målet er, at du efter kurset selv er i stand til at benytte ControlManager™ til GDPR-dokumentation i egen organisation.
    Forudsætning for deltagelse i kurset er at deltageren allerede har et overordnet kendskab til brugen af ControlManager™, og er fortrolig med menustruktur, opbygning samt basal anvendelse.
    PC-udstyr skal medbringes af deltagerne, således at der igennem kurset kan udføres hands-on opgaver. Opgaverne vil blive udført i en kursus-installation, Siscon stiller til rådighed.

     

    Spor 3: Informationssikkerhed i ControlManager™
    På dette kurset tages udgangspunkt i eksempler på opbygning af organisation i ControlManager™ samt hvordan risikovurdering, årshjul, efterlevelsesdokumentation (SoA) og løbende kontroller kan foretages i ControlManager™. Kurset giver dig en forståelse af muligheder og metoder for opgaverne i ControlManager™ samt hvordan de enkelte understøttende moduler anvendes i praksis.

    Målet er, at du efter kurset selv er i stand til at benytte ControlManager™ til dokumentation af risikovurdering, efterlevelsesdokumentation og løbende kontroller i egen organisation.
    Forudsætning for deltagelse i kurset er, at deltageren allerede har et basalt kendskab til informationssikkerhedsstyring samt brugen af ControlManager™, og er fortrolig med menustrukturen.
    PC-udstyr skal medbringes af deltagerne, således at der igennem kurset kan udføres hands-on opgaver. Opgaverne vil blive udført i en kursus-installation, Siscon stiller til rådighed.

    Mange valgte i 2018 at deltage til middag og kurserne “GDPR-dokumentation i ControlManager™ fra a-z” eller
    Hjørnestenen i ISMS-dokumentation i ControlManager™“. Se stemningsbilleder fra begge dage nedenfor

    Konference 2018

    Konference 2017

    Konference 2016

    Konference 2015

    X