ISO-certificeret med Siscon som intern Auditor
DK Hostmaster er en virksomhed, der passer på vigtige informationer for deres kunder og deres virksomhed. Derfor er deres mål at levere stabil drift af den højeste sikkerhed. Hvilket er grunden til, at de siden 2016 hvert år er blevet certificeret i ISO27001 med Siscon og ControlManager™ ombord som intern auditor.
Samarbejdet mellem DK Hostmaster og Siscon
Det er langt fra alle virksomheder, der har behov for en intern auditor på fuldtid. DK Hostmaster er en af de virksomheder, som søgte en intern Auditor på deltid.
Valget faldt på Siscon på baggrund af, at de har de rette kompetencer ombord til at understøtte dem i deres ISO-certificering. Både med værktøj og konsulentrådgivning.
Med Siscon får vi en intern Auditor på deltid, der har en lang række erfaringer fra andre danske virksomheder, der arbejder med GDPR og informationssikkerhed. Det styrker vores efterlevelse af ISO27001, at vi får viden og sparring fra en ekstern medarbejder, der kommer med rygsækken fyldt efter mange år i branchen. Derudover er det jo også ressourcesparende, at vi ikke skal uddanne en Auditor i huset til at understøtte vores ISO27001-certificering. Samtidig får vi viden på højt niveau, hvilket kræver en del års erfaring, siger Jakob Bring Truelsen, Adm. direktør, DK Hostmaster
Siscon som vores interne Auditor er fantastisk. Det er en tæt samarbejdspartner, som kommer med en masse viden, som vi ikke selv har kunnet opdyrke. Det betyder, at vi er blevet langt dygtigere til at efterleve ISO-standarden mere effektivt end ellers, siger Erwin Lansing, Sikkerhedschef, DK Hostmaster
ControlManager™ – forud for og under ISO-certificeringen
Med ControlManager™ og Siscon som samarbejdspartner har ISO-certificeringen været en succes og en tryg oplevelse for DK Hostmaster. De oplever bl.a. at samspillet mellem ControlManager™ og Siscon som intern Auditor har gjort det nemt at efterleve ISO27001
Siscon har under ISO-certificeringen givet tryghed. ControlManager™ er et værktøj, der gør det nemt at efterleve ISO27001. Du behøver ikke være ekspert i standarden – følger du opsætningen, så efterlever du automatisk ISO27001. For jeg er ikke uddannet i ISO27001, men det er Siscon. Og mit team ved hvem vi er som virksomhed og hvad vores kunder forventer af os. Og lige præcis den kombination gør, at vi når i mål med vores ønsker for efterlevelse af ISO-standarden. Det er en af grundene til, at vi samarbejder med Siscon, siger Erwin Lansing
Vil du vide mere om, hvordan du skaber succes med ISO27001?
Jakob Bring Truelsen, Adm. direktør, DK Hostmaster

Erwin Lansing, Sikkerhedschef, DK Hostmaster

Det er ikke kun under ISO-certificeringen, at DK Hostmaster føler sig tryg og ser værdien i ControlManager™. På bare 6 måneder har de opbygget et helt nyt ISMS, der er struktureret og effektivt. Og som de også er blevet certificeret efter
Forud for certificeringen er orden og struktur en nødvendighed og en stor del af vores hverdag, og det er faktisk her at ControlManager™ shiner. Vi har alle vores dokumenter, kontroller og hændelser samlet et sted. Og vi er aldrig i tvivl om, hvor vi skal finde dem. Mangler vi noget, så er svaret ControlManager™. Det giver ro og tryghed både i hverdagen og under ISO-certificeringen, siger Jakob Bring Truelsen
Vi vil klart anbefale Siscon som intern Auditor og ControlManager™. Med den brede viden som Siscon har samt deres værktøj, får du et ISMS, der er opbygget ud fra din virksomheds størrelse og modenhed. Et tæt samarbejde med Siscon har betydet, at vi har skabt det helt rigtige ISMS for os. Hvilket gør, at vi kan levere stabil drift af højeste sikkerhed, understreger Erwin Lansing
Skal vi også bistå dig?