Siscon får ny administrerende direktør – Lars Bærentzen fortsætter

”For præcis 20 år siden stiftede jeg Siscon. I den periode har Siscon skabt det ledende GRC-værktøj til at strukturere compliance-dokumentation og været med til at gøre en lang række offentlige organisationer og private virksomheder i Norden dygtigere til at håndtere deres processer og procedurer omkring informationssikkerhed.” udtaler Lars Bærentzen.
September 2024

Pressemeddelelse:

Siscon får ny administrerende direktør

Lars Bærentzen (til venstre) Christian Skytt (til højre)

For præcis 20 år siden stiftede jeg Siscon. I den periode har Siscon skabt det ledende GRC-værktøj til at strukturere compliance-dokumentation og været med til at gøre en lang række offentlige organisationer og private virksomheder i Norden dygtigere til at håndtere deres processer og procedurer omkring informationssikkerhed.” udtaler Lars Bærentzen.

 

Med nye tiltag vil Siscon fortsætte med at levere ydelser og værktøj på et endnu højere niveau i fremtiden

”Vi har altid fokuseret på de virksomheder og organisationer der har valgt at håndtere informationssikkerhed professionelt og hvor det er kritisk at fungere i overensstemmelse med de lov-og markedsmæssige krav på en effektiv facon. Informationssikkerhed og compliance bliver endnu mere vitalt i disse dage – både med de mange trusler virksomheder møder og de mange nye reguleringer, der kommer fra EU og andre instanser. Fokus på risikostyring har altid været en hjørnesten i vores GRC-værktøj ControlManager™. Vi har insisteret på at være på forkant og har derfor netop lanceret en udvidelse af risikostyring med et nyt stærkt modul. Det betyder, at vores kunder er understøttet i de nuværende krav samt vil være forberedt til fremtidens krav. Jeg er meget stolt over, at vi hele tiden har haft fokus og været på forkant, samt ikke mindst de resultater vi har opnået”.

 

Nye roller skal sikre en styrket position hos Siscons eksisterende og nye kunder

”Vi vil gerne udvikle Siscon og blive endnu bedre til at møde vores kunders behov. Jeg har derfor vurderet, at der er brug for en ny leder til at tage stafetten.
Christian og min relation går tilbage til Siscons spæde start, hvor han var med til at udvikle strategien som en del af vores advisory board, og senere som kunde da han var direktør for Basecare, ligesom han de seneste måneder har været en del af bestyrelsen for Siscon. Jeg er derfor tryg ved at give stafetten videre til Christian Skytt.”
siger Lars Bærentzen.

 

Lars Bærentzen fortæller ”Christian har en stærk kompetence i den kommercielle udvikling af virksomheder fra ledende roller hos bl.a. Cegal, SAS Institute og Delta. Han lever og ånder for at skabe værdi for kunderne og skabe en god kultur blandt hans medarbejdere. Han har vist, hvordan man leder en virksomhed med hjertet på rette sted, og det gør, at jeg er tryg ved at lade stafetten gå videre. Jeg fortsætter stadig som ejer og Principal Strategisk Rådgiver i Siscon, hvor jeg vil have ansvaret for strategiske tiltag og bevare mit faglige fokus for at forbedre informationssikkerheden hos vores nuværende og nye kunder. ”

 

Arbejdet med informationssikkerhed fortsætter i en verden med en stigning i IT-trusler og angreb

”Jeg glæder mig i den grad til at tage Siscon på den videre vækstrejse. Det er en kæmpe tillid Lars viser mig. Siscon har været pioner i Danmark for at skabe stærke processer omkring informationssikkerhed og sikre opfyldelse af compliance krav for mange af de dygtigste virksomheder og organisationer. Opgaven er ikke blevet mindre i takt med, at IT er blevet vital for at drive forretningen. Trusselsniveauet er steget i takt med, at virksomhederne er eksponeret mod eksterne kriminelle spillere, krigeriske nationer og interne usikre processer. Vores kunder er ligeledes stillet overfor en række krav fra markedet i form af NIS2, DORA, GDPR og mange andre. Det er Siscons opgave at levere robuste løsninger og stærke kompetencer, der håndterer denne kompleksitet, giver vores kunder konkurrencemæssige fordele og ikke mindst en robust sikkerhed.” fortæller Christian Skytt.

 

Siscon vil fortsætte med at levere holdbare løsninger med ny administrerende direktør Christian Skytt ved roret

”Jeg glæder mig til at udvikle og eksekvere Siscons strategi. Vi har et stærkt team, og vores kunder sætter pris på ControlManager™ og vores meget relevante kompetencer. Det er inspirerende at være med til at udvikle Siscon sammen med kunder og partnere for at sikre, at de bliver de stærkeste på deres markeder. Min første opgave er at lære vores kunder og medarbejdere bedre at kende for at forstå, hvor Siscon kan være med til at løfte deres potentiale. Dernæst bliver det at udvikle partnersamarbejder, der kan skalere og gøre virksomheder, der benytter ControlManager™ endnu mere robuste overfor it-trusler og øge beskyttelsen af deres data.” siger Christian Skytt.

 

Om Siscon:

Siscon er førende i Danmark indenfor informationssikkerhed, når det vedrører compliance, risikostyring og governance. Vi leverer GRC platformen ControlManagerTM til mere end 130 virksomheder primært i Danmark, men har også kunder i de øvrige nordiske lande. De primære brancher er offentlige organisationer, finansielle virksomheder og virksomheder, der leverer kritisk infrastruktur (IT, Tele, Forsyning og lign.), men er relevant for alle virksomheder og organisationer, der har et ønske om at arbejde struktureret med informationssikkerhed og compliance. Det unikke ved ControlManager™ er, at løsningen kan håndtere alle relevante sikkerhedsstandarder i en samlet platform. Derved skabe overblik og minimere arbejdsbyrden ved at vedligeholde og håndtere dokumentationen. Siscon har et stærkt rådgivning- og implementeringsteam, der hjælper vores kunder med at implementere de relevante sikkerhedsstandarder, herunder bl.a. GDPR, NIS2, ISO27001, DORA.
Siscon udgør i dag 25 medarbejdere og er stiftet i 2004 af Lars Bærentzen.

 

Om Lars Bærentzen:

Lars er grundlægger af Siscon og har fungeret som administrerende direktør siden 2004. Han er uddannet officer i forsvaret og efterfølgende ingeniør fra DTU. Han har arbejdet hele sit liv med IT-sikkerhed og compliance, hvor han har hjulpet et stort antal virksomheder med at udvikle og tilvejebringe deres compliance dokumentation.

 

Om Christian Skytt:

Christian har de seneste 7 år fungeret som administrerende direktør for Cegal Danmark (et opkøb af Basecare og senere Systemtech). Han har igennem sin karriere altid arbejdet med kommerciel udvikling af IT- og teknologi virksomheder, hvor han bl.a. har haft ledende funktioner hos Force Technology og SAS Institute. Sideløbende har han fungeret som bestyrelsesformand for Muskelsvindfondens indsamlingsaktiviteter (Grøn Koncert og Cirkus Summarum). Christian er uddannet civiløkonom fra CBS.

 

 

 

 

Læs også

Risikostyring – en nøgle til sikkerhed og compliance

Beredskabsøvelse

Kontakt

Kontakt os endelig. Vi bider ikke.

Hvad enten det er om stort eller småt, så er vi klar til at hjælpe. Vi glæder os til at høre fra dig.

Book en demo af ControlManager™ 

Er du interesseret i at lære mere om hvordan ControlManager™ kan hjælpe jer? Book en personlig demo, og lad os vise dig, hvordan vores løsninger kan imødekomme jeres behov og hjælpe din virksomhed med at nå sine mål.